Reparation

Vi tilbyder at reparere enheder – alt fra computere over mobiltelefoner til netværksudstyr – vi kan klare det.

Mobiltelefon

Vi reparerer også mobile enheder. Kom blot forbi med din enhed, eller send den til os pr. post. Du betaler kun fragtomkostningerne, selvom du vælger ikke at gå med vores tilbud. Vi har taget kurser i håndtering af de nye Samsung Galaxy-modeller, heriblandt Note 7, S7 samt S7 Edge. Ligeledes kan vi hjælpe dig, hvis dit Apple-produkt har lidt overlast. Kontakt os endelig, og lad os finde en god løsning sammen.

S7 flækket bagcover
En Samsung Galaxy S7 der har lidt en grum skæbne

Bærbar computer

For at tage et lille udpluk – og dette blot indenfor reparation af bærbar computer: AC adapter reparation – Skift af CD/DVD-drev – Skift af harddisk – Skift af tastatur – Skift af batterier – Skift af baggrundsbelysning i skærm – Skift af skærm / TFT-panel / display – Skift af bundkort – Skift af CPU – Skift af RAM – Skift af Touchpad / mus – Skift eller rensning af kølersystem.

Ødelagt skærm i bærbar - reparation kræves!
Av min skærm!

Du kan naturligvis aflevere dit udstyr til reparation direkte hos os, hvis du ønsker det! Ellers kan du blot sende det pr. post. Vi kan bestille reservedelen hjem i forvejen, og i størstedelen af sagerne kan vi udføre reparationen på under 1 time. Hvis udstyret transporteres pr. post, vil det typisk blive repareret indenfor 1 hverdag, og afleveret hos Post Danmark til tilbagelevering samme dag som reparationen bliver udført!

Bemærk: Vi kan reparere alle PC’er og bærbare computere – uanset producent!

Vi har særlig stor erfaring med computere fra: Acer, Asus, Compaq, eMachines, HP, Lenovo, Medion samt Packard Bell.

Folk går ofte til forretningen hvori de har købt en computer, hvis de f.eks. ved et uheld har fået skadet skærmen, blot for at få at vide reparationen vil koste mere end en ny, billig bærbar computer. Vi hos Tjeknikken.dk forstår at det kan være svært at lade en gammel følgesvend gå til de evige datamarker, og vil derfor hellere end gerne give et godt tilbud på en reparation, således en genforening kan finde sted. I langt de fleste tilfælde kan vi give et tilbud der er over 50% billigere end prisen hos forhandleren!

Et eksempel vi er glade for, er en reparation, der hos os kostede 1200 kr. i alt. Her havde kunden fået et tilbud fra forhandleren på 3800 kr!

Kan vi ikke reparere din PC, er undersøgelsen gratis. Kan vi reparere den, men vælger du ikke at få reparationen udført, koster det et undersøgelsesgebyr på blot 250 kr. inkl. moms. Vælger du at få PC’en repareret, betaler du naturligvis intet undersøgelsesgebyr!

Skulle uheldet have været ude, og du har slettet ting du har kært, kan vi også hjælpe med at genskabe data. Ligeledes kan vi redde dit hukommelseskort i f.eks. dit digitalkamera, hvis Windows pludselig nægter at læse indholdet.

Reparation umulig
I nogle tilfælde må man dog melde pas…

Virus, mal- og spyware

Vi kan også rense din computer for utøj, hvis du skulle have været uheldig at få virus eller malware ind. Særligt malware, hvor man skal betale x antal kroner for at få “repareret” computeren for fejl der ikke eksisterer kan være meget frusterende – den fikser vi! Prisen for en sådan rensning er typisk 4-500 kr.

 

Reparation